Affald som en ressource
Der findes mange fantastiske typer affald. Plast, papir, pap, farligt affald, jern, metaller for blot at nævne nogle. Fælles for dem alle er at de er en ressource med mange gode egenskaber, der er velegnet til holdbare råvarer og produkter. Men det gælder om at være omhyggelig i håndtering af affaldet igennem hele værdikæden. Alt for ofte forurener affaldet eller forbrændes helt unødvendigt i stedet for at blive genvundet og brugt til nye produkter og råvare. Find gode indsigter og læs mere om hvordan Stena Recycling arbejde gøre affald til en ressource.
Stena Recycling har investeret massivt og udviklet nye innovative genvindingsprocesser og serviceydelser, der gør det muligt fx at udnytte plast fra elektronikaffald og industrien. Plasten fra elektronik skal separeres omhyggeligt i forskellige kvaliteter afhængig af, om plasten er helt ren og klar til genvinding, eller om den fx indeholder farlige stoffer som flammehæmmere. Plast, der indeholder farlige stoffer, energigenvindes under kontrollerede forhold. Andre typer plast separeres i fire hovedgrupper ABS, PP, PE og PS. Hos Stena Recycling kan vi også separere plast i forskellige farver, hvis vores kunder efterspørger det. Det er sådan, vi får mere plast, som kan genvindes i produktionsvirksomheder. I dag vil langt flere virksomheder gerne bruge genvundet plast, og det er nødvendigt, for brugen af plast vil sandsynligvis stige yderligere i fremtiden.
SÅDAN SKABER VI SAMMEN ET CIRKULÆRT FLOW AF PLAST
Optimeret plasthåndtering i den daglige drift
Det er vigtigt at gøre det rigtigt allerede ved kilden i virksomheden. Stenas store ekspertise og mange serviceydelser inden for plasthåndtering hjælper jer med at få tilpasset produktdesignet til genvinding og vælge den rigtige plasttype. Vi uddanner også medarbejderne i at sortere rigtigt og sikrer, at virsomheden har de optimale processer og udstyr til indsamling. Gennemtænkt plastgenvinding gør det muligt at udnytte en værdifuld ressource og bidrager til jeres bæredygtighedsprofil. Med respekt for produktion og i tæt samarbejde med nemlig.com har vi skabt bedre forudsætninger for at genvinde plast i fx detail industrien. Download artiklen og få indsigt i de to virksomheders partnerskab om at fremme en bæredygtig udvikling.
Øget genvinding er et vigtigt trin op ad affaldstrappen
Med vores genvindingsprocesser kan vi sikre, at mere plast fra fx elektronik og emballage materialegenvindes. Det er et vigtigt trin op ad affaldshierakiet imod nye og bedre løsninger, hvor jeres plastaffald udnyttes og kan bruges i fremstillingen af nye produkter.
Genvundet plast til nye plastprodukter
Gennem vores samarbejde med velkendte plastproducenter sikrer vi, at jeres plast bliver til en råvare, der kan bruges til fremstilling af nye produkter. Det reducerer også behovet for at anvende fossile materialer i plastproduktionen. Det er nu, vi slutter cirklen for plast, og vi giver jer også tryghed for, at der er styr på materialerne hele vejen.
Kontakt os
Hvis du har brug for hjælp til at indsamle, sortere eller genanvende dit affald – eller har andre spørgsmål – så kontakt os. Udfyld kontaktformularen, så vender en af vore eksperter tilbage til dig.






