
Vores kollegaer i KLAPjob styrker vores organisation på mangfoldighed og inklusion
Hvorfor støtter Stena Recycling klapjobbere?
Social ansvarlighed
Inspiration
Mangfoldighed

Vores kollegaer i KLAPjob har stor betydning for, hvordan vi udvikler os som organisation og i vores fællesskab. Vi får tilført nogle værdifulde kompetencer og erfaringer, som er svære at tilegne sig på andre måder. Dennis er en uvurderlig del af vores team i Brøndby. Hans dedikation til at løfte opgaver, der sikrer ordentlighed, og hans evne til at fremme stoltheden ved tydeligt at vise sin begejstring for at være en del af vores arbejdsplads, er fantastisk. Med hans unikke personlighed styrker han vores mangfoldighed og er med til at sprede glæde hver eneste dag, han er her. Jeg er taknemmelig for, at Dennis har valgt os som arbejdsplads.
Camilla B Pedersen, Filialchef
Win-Win for både virksomheder, klapjobbere og fleksjobbere
Vi værdsætter mangfoldighed og inklusion og er stolte af at inkludere kollegaer i både KLAPjob og fleksjob i vores team. Vi tror på, at alle har noget unikt at bidrage med, og ved at skabe en arbejdsplads, hvor alle kan trives, styrker vi både vores fællesskab og vores virksomhed.
En mangfoldig arbejdsstyrke gør os stærkere og mere innovative, og vi er dedikerede til at støtte og værdsætte alle vores medarbejdere, uanset deres baggrund eller arbejdsevne. Ved at ansætte medarbejdere i KLAPjob og fleksjob skaber vi en Win-Win situation for begge parter og styrker vores sociale ansvar. Samtidig medvirker vi til at give mennesker på kanten af arbejdsmarkedet mulighed for at være en del af en arbejdsplads, hvor de kan udvikle sig både personligt og fagligt og få en meningsfuld arbejdsdag.
Hos Stena Recycling investerer vi både i mennesker og forretning – et skridt mod et mere inkluderende og bæredygtigt arbejdsmarked.

Hvad er en KLAPjobber?
KLAP står for Kreativ Langsigtet ArbejdsPlanlægning, og det er en ordning, der hjælper folk med særlige behov med at komme ud på arbejdsmarkedet.
KLAP støtter mennesker med fysiske eller kognitive udfordringer i at finde et arbejde. Klapjobbere får via denne ordning mulighed for at arbejde ud fra deres behov. Dette giver klapjobbere livskvalitet gennem meningsfuldt arbejde, og dermed er de med til at styrke arbejdspladsen.
Klapjobbere er mennesker med nedsatte psykiske eller fysiske funktionsevner. Det kan være mennesker med ADHD, epilepsi, spasticitet, autisme, muskelsvind eller andre særlige behov. Dette betyder, at de har brug for støtte for at komme ind på arbejdsmarkedet.

Allan Flindts rejse hos Stena Recycling
Følg Allan Flindts inspirerende rejse hos Stena Recycling, hvor han efter et stresskollaps fandt vej tilbage til arbejdsmarkedet. Fra praktikant til Business Analyst i plastafdelingen, har Allan oplevet støtte og udvikling i et inkluderende arbejdsmiljø.
Læs om, hvordan hans unikke evner har beriget virksomheden og bidraget til en stærkere, mere mangfoldig arbejdsplads.

