Store fremskridt mod storskala genanvendelse af vindmøllevinger

Et stort antal vindmøller vil skulle genanvendes i de kommende år. I dag er det muligt at genanvende cirka 90 procent af en vindmølle. Nogle komponenter, især kompositmaterialer i vingerne, er vanskelige at genanvende, når de når slutningen af deres levetid. Historisk set er kompositvinger ofte enten blevet deponeret eller forbrændt. WindEurope er aktivt engageret i arbejdet for at etablere et europæisk dækkende forbud mod deponering, som allerede er indført i en række lande. 

CETEC-projektet (Circular Economy for Thermosets Epoxy Composites), som blev startet i 2021 og drives af flere industrielle og akademiske aktører, opnåede et gennembrud, da man lykkedes med at udvikle en proces til at separere og genanvende epoxy – en nøglekomponent i vindmøllevinger. Takket være den nye metode kan materialer i vingerne, såsom epoxy, kulfiber, PET-skum, aluminium og glasfiber, adskilles. Med denne metode kan vindmøllevinger blive fuldt cirkulære. 

Dansk Teknologisk Institut, en af de centrale akademiske partnere i CETEC‑projektet, samt Vestas og Olin spillede alle en central rolle i udviklingen af grundlaget for den kemiske separationsteknologi. Aarhus Universitet deltog også i CETEC‑projektet. 

For yderligere at udvikle den kemiske genanvendelsesproces har Stena Recycling og Vestas indledt et tæt samarbejde i projektet ”Blade Circularity Solution”. Fokus er på at flytte løsningen fra laboratoriemiljø til industriel skala og tilpasse den kemiske proces til industriel anvendelse. Stena Recyclings aktiviteter i Danmark og virksomhedens Research & Development-afdeling har nu taget skridtet fra laboratoriemiljø til testanlæg. Testanlægget i Halmstad har kapacitet til at modtage større mængder vindmøllevinger. Et stort antal testbatcher er allerede blevet produceret ved hjælp af genanvendelsessystemet. 

– Vi har gjort store tekniske fremskridt, og testanlægget er et vigtigt skridt i vores opskaleringsrejse. Vellykkede tests bekræfter, at genanvendelsessystemet fungerer og kan skaleres ud over laboratoriemiljøet, siger Fredrik Overgaard, Director Research & Development, Stena Recycling. 

En vindmølle har en forventet levetid på cirka 25 år, og den nye genanvendelsesmetode er unik. 

– Genanvendelse af vindmøllevinger har længe været den største udfordring. Der findes konkurrerende teknologier, men vores metode er unik, fordi den sikrer materialernes egenskaber. Inden for nogle år forventer vi at have en model tilgængelig på det kommercielle marked. Vi kan anvende metoden direkte på eksisterende vinger, hvilket markant fremskynder udviklingen, siger Henrik Grand Petersen, administrerende direktør, Stena Recycling Danmark. 

– Vi har sat en klar ambition om at levere nul‑affalds‑vindmøller inden 2040. Selvom de fleste vindmøllekomponenter allerede er genanvendelige metaller, er det afgørende at muliggøre genanvendelse af kompositmaterialer. Sammen med Stena Recycling skalerer vi nu denne nye proces mod industriel anvendelse, fremmer cirkulariteten for vindmøllevinger og hjælper vores kunder med at styrke projekternes konkurrenceevne og langsigtede værdi, siger Lisa Ekstrand, VP of Sustainability hos Vestas.