
Nyheder & Indsigt
EU batteri regulering – udfordrer industrien

"Lovgivningen udvikler helt nye cirkulære samarbejder mellem producenter og genanvendelsesfirmaer. Det er en vigtig og spændende rejse, der venter for vores kunder. Vores igangværende initiativer skaber værdier for planeten og kunderne helt i tråd med den nye lovgivning og den måde, batterimarkedet tager form på"
Marcus Martinsson
HER ER ET UDDRAG AF EU'S LOVFORSLAG:
Åben information om batterier og sporbarhed
- Producenter skal give adgang til informationer i styringssystemet for batterier over > 2 kWh (køretøjsbatterier). Det skal forenkle håndteringen af batterier dér, hvor det afgøres, om de kan anvendes til genbrug eller materialegenanvendelse.
- For samme type køretøjs- og industribatterier skal det fremgå, hvilke materialer og hvor meget af hvert materiale, der findes i batteriet, samt materialernes oprindelse.
- Fra 2027 vil EU kræve, at batterier skal være mærket med producent, batteritype, produktionsdato, indhold af farlige stoffer og andre informationer, der bidrager til genbrug eller genanvendelse af batterier.
- Batterier, der renoveres eller genanvendes, skal forsynes med dokumentation om batteriets status, certifikat for ejerskifte og teknisk dokumentation.
- Når batterier er opbrugt i deres første produkt, skal producenten give informationer om batteriet, som minimerer affaldsmængden, og som bidrager til genbrug eller genanvendelse af materialeindholdet. De skal også dele informationer, der viser, hvordan køretøjsbatterier kan demonteres, transporteres og genanvendes på en sikker måde. De bliver desuden forpligtet til at gøre rede for batteriindholdets påvirkning af miljø og sundhed.
- EU vil indføre et elektronisk batteripas for industri- og bilbatterier på over 2 kWh. Det skal også indeholde alle tilgængelige informationer om hvert batteri. Når batteriets status forandres (eksempelvis på grund af reparation eller genbrug), skal informationerne opdateres.
Øget genanvendelse og genbrug
- I dag gælder der et genanvendelseskrav på 50% af batteriets vægt. Fra 2026 er kravet 65% genanvendelse af litium-ion-batterier og 70% fra 2031. Det er ikke kun genanvendelsesgraden, der stiger for hele batterityper. Der indføres særlige genanvendelseskrav på materialeniveau for litium, kobolt, kobber, nikkel og bly. Disse krav skærpes endnu mere fra 2030. Eksempelvis skal genanvendelsen af litium stige fra 35 til 70% mellem 2026-2030. Allerede fra 2026 vil EU stille krav om 90% genanvendelse af kobolt, kobber, nikkel og bly.
- Genanvendelsesfirmaer skal hvert år lægge regnskab for de mængder batterier, de håndterer og genanvender, samt genanvendelsesniveauet for forskellige batterimaterialer, der udvindes. Der stilles desuden krav til effektivitetsmåling i genanvendelsesprocesserne.
- Producenter skal sikre, at indsamlingen af bærbare batterier øges fra 45% (2026) til 70% (2030).
- Eksport af brugte batterier til lande uden for EU er kun tilladt, hvis det sikres, at modtagerens håndtering af batterierne som minimum lever op til kravene i EU's egen forordning.
Øget anvendelse af genanvendte råvarer
- Allerede fra 2027 vil det nye EU lovforslag kræve åben information om, hvor meget genanvendt kobolt, litium, nikkel og bly der anvendes i nye bilbatterier. Når det gælder kobolt og litium skal anvendelsen af genanvendte materialer mere end fordobles fra 2030-2035.
For yderligere oplysninger

Svar fra vore eksperter – fremtidens genbrug af batterier
Vi fik mange interessante spørgsmål fra publikum, der deltog i webinaret The Future of Battery Recycling. Her har vi samlet alle spørgsmål og svar. Svarene gives af de eksperter, der deltog i arrangementet, samt af Stena Recyclings forsknings- og udviklingsafdeling.
Del artikel
Måske er du også interesseret i
![]()
Batterier tilbage i kredsløbet
![Genbrug af elektronikkomponenter]()
Genbrug af elektronikkomponenter: Når brugt IT og elektronik får nyt liv
![Batterier skal genbruges af Stena Recycling.]()
Affaldssortering af batterier
![Nærbillede af handskede hænder, der arbejder med batterimoduler i elektriske køretøjer under inspektion eller genbrugsprocessen.]()
Forskningsprojekt hos Stena Recycling: Genbrug af lithium batterier
![batterier]()
Få et overblik over det udvidet producentansvar for batterier
![Solceller panel.]()
Genanvendelsesprojekter inden for energisektoren: Solceller og lithium-ion batterier
![gratis white paper]()
Hent gratis white paper om nye sorteringskrav













