
Samarbejde øger genanvendelsen af udtjente vinger
Samarbejdet med Siemens Gamesa sikrer genanvendelse af prototyper af vindmøllevinger frem for deponi
Det er ca. 40 år siden vindmølleopsætningen for alvor accelererede. Såvel på land som til vands vokser vindmøller i antal og størrelse. Vindmøller spiller en nøglerolle for at imødekomme målene om nedbringelse af det globale CO₂-udslip. Vindenergi sikrer effektiv, smidig og hurtig omstilling fra fossile til vedvarende energikilder.
Forventningerne til at også vindmøllerne i sig selv er bæredygtige stiger. I dag er vindmøllebranchen nået langt i at sikre, at materialer fra vindmølledele genanvendes og atter kan indgå i den cirkulære økonomi. For at nå de ambitiøse mål har Siemens Gamesa indgået partnerskab med Stena Recycling A/S.
+ 80% AF EN VINDMØLLE GENANVENDES
Ca. 80 % af en vindmølle genanvendes, og dermed indgår langt størsteparten af materialet fra udtjente vindmøller i andre produkter: Delene omdannes, omsmeltes og videreforarbejdes.
De resterende 20% af en vindmølle, der hidtil ikke har kunne genanvendes, stammer fra vindmøllevingerne og nacellehuset. Nacellehuset består af kompositmateriale. Tårnets primære materiale er stål. Vindmøllevinger udgøres altovervejende af glasfibre og kompositmateriale.
Glasfibre og kompositmateriale er slidstærkt, formbart og let, hvilket gør det ideelt til produkter og emner i bevægelse.
Ud over at blive anvendt i vindmøllevingeproduktion, indgår komposit ofte i den
maritime sektor og i flyindustrien. Hidtil har det ikke været muligt at genanvende glasfibre og kompositmateriale. Derfor har den eneste løsning indtil videre været at sende udtjente vindmøllevinger på langtidsophold på deponi.

I takt med at flere og flere vindmøller er udtjent, øges behovet for at sikre, at også udtjente vindmøllevinger både kan og bør genanvendes.
Via partnerskaber kan de udtjente vindmøllevinger recirkulere og skabe værdi ved, at indgå som erstatning for nye råmaterialer i andre produkter og processer. Også i vindmøllebranchen forskes internationalt i nye muligheder for at øge vindmøllers genanvendelsesgrad.
Godt samarbejde mellem Siemens Gamesa og Stena Recycling
“Samarbejdet mellem Siemens Gamesa og Stena Recycling understreger, at industrielle partnerskaber kan skabe bæredygtige resultater og løfte virksomheder op i affaldshierarkiet.”
- Peter Birkegaard, Fabrikschef, Siemens Gamesa, Aalborg
Der er store miljøgevinster ved, at materialerne fra vindmøllevingerne genanvendes og erstatter nye såkaldt “jomfruelige råmaterialer”.
De udtjente vindmøllevinger recirkuleres og indgår i andre produkter og processer. Med ekspertviden i komplekse materialer hjælper Stena Recycling med at løfte materialerne op i affaldshierakiet og bidrager til at spare på klodens ressourcer.
Siemens Gamesa er blandt verdens førende vindmølleproducenter. I Danmark har virksomheden bl.a. leveret vindmøller til Ørsted og Vattenfalls anlæg. I alt har Siemens Gamesa i løbet af det seneste årti akkumuleret 750 tons prototyper af vindmøllevinger, da det ikke har været muligt at genanvende dem til anden produktion.
VINGEMATERIALE BRUGES BL.A. I CEMENTPRODUKTION
Partnerskaber er essentielle i den cirkulære økonomi. Specialistviden og ejerskab i hele værdikæden er forudsætningen for langtidsholdbare miljø-, klima- og økonomiske gevinster.
Stena Recycling er en afgørende partner, som effektivt sikrer, at f.eks. en vindmølle kan nedtages, håndteres og forædles efter gældende lovgivning, sikkert og miljømæssigt forsvarligt.
Vi er eksperter i alle typer affaldshåndtering, og vi sikrer, at genanvendelse sker enten på egne teknologiske anlæg eller i samarbejde med et globalt netværk af certificerede partnere.
Stena Recycling er med i alle trin af recyclingprocessen, og vi hjælper bl.a. med at dokumentere, at værdifulde råmaterialer udvindes og atter kan indgå i værdikæden og skabe nyt liv i form af nye produkter.
MINDRE CO₂ UDSLIP
Den europæiske organisation EUCIA estimerer, at hvis genanvendte kompositmaterialer når op på at udgøre 75% af cementens råmaterialer, opnås en reduktion af CO₂ på 16%. Der er derfor god grund til at fremme genanvendelse af udtjente vindmøller.
DESIGN FOR RECYCLING
For yderligere at øge genanvendelsen af sine udtjente vindmøller er Siemens Gamesa i gang med at undersøge, hvordan man i den indledende designfase udvikler vindmøller, så endnu flere ressourcer genanvendes fremover. Stena Recycling er med sine mere end 80 års erfaring eksperter og rådgiver virksomheder i at vælge de rigtige materialer i designfasen.
GLOBALT NETVÆRK SIKRER OPTIMAL GENANVENDELSE
En vigtig forudsætning for at skabe en cirkulær økonomi er igennem partnerskaber, mod og fælles ejerskab i hele værdikæden. Ingen kan løse udfordringerne alene, og selv et lille skridt kan have store miljømæssige og økonomiske gevinster. Stena Recycling er bindeleddet og sikre, at fx en vindmølle og andre komplekse produkter nedtages, håndteres og forædles efter gældende lovgivning, miljømæssigt forsvarligt og sikkert. Enten på egne teknologiske anlæg eller i samarbejde med et globalt netværk af certificerede partnere.
Et partnerskabssamarbejde med Stena Recycling sikrer, at materialer og råstoffer genanvendes
“Et partnerskabssamarbejde med Stena Recycling sikrer, at materialer og råstoffer genanvendes, så spild omdannes til værdifuld ressource. Stena Recycling er bindeleddet i værdikæden for enhver virksomhed, der ønsker at fremme den cirkulære økonomi.”
- Henrik Grand Petersen, CEO, Stena Recycling
Kontakt os
Hvis du har brug for hjælp til at indsamle, sortere eller genanvende dit affald – eller har andre spørgsmål – så kontakt os. Udfyld kontaktformularen, så vender en af vore eksperter tilbage til dig.
Download

Hent hele casen som pdf
Måske er du også interesseret i
NyhederPharmaOffentlige sektorProcesindustrienFremstillingVores kollegaer i KLAPjob styrker vores organisation på mangfoldighed og inklusion
InfrastrukturFremstillingInnovationPilot projectPilotprojekt mellem Stena Recycling og Vestas
FremstillingDetailhandelCircular Voice 2024Circular Voice 2024
TilbudDetailhandelAutomotiveELVFremstillingInfrastrukturOffentlige sektorPharmaProcesindustrienGør din CSRD-rapportering lettere med vores ESRS E5-5 rapport
FremstillingDetailhandelCircular Voice 2023Stop med at sælge produkter, der ikke kan genanvendes!
FremstillingDetailhandelCircular Voice 2023Fødevareindustrien er bedst til at informere om produkters genanvendelighed
FremstillingDetailhandelCircular Voice 2023Circular Voice 2023






